Om skolebestyrelsen og dens arbejde
Skolens bestyrelse har sammen med skolens forstanderpar ansvaret for skolens undervisning, økonomi og øvrig drift overfor såvel Undervisningsministeriet, som den øvrige omverden.
Bestyrelsen består af 6 medlemmer, som vælges af og blandt skolens Repræsentantskab. Medlemmerne vælges for en 3-årig periode, således at 2 medlemmer årligt er på valg. Efter hvert valg konstituerer bestyrelsen sig selv med formand og næstformand ud af sin midte.
Bestyrelsen, som fungerer på frivillig ulønnet basis, nedsætter efter behov special-udvalg (f.eks. Byggeudvalg, Evalueringsudvalg, Energi og vedligeholdelsesudvalg, Finansieringsudvalg, Forhandlingsudvalg, etc.). Special-udvalgene arbejder selvstændigt, men vidtrækkende beslutninger godkendes af den samlede bestyrelse før de sættes i værk. Bestyrelsens erhvervsmæssige baggrund, som er p.t. bred, udnyttes naturligvis forbindelse med bestyrelsens arbejde i almindelighed og i særdeleshed når der nedsættes special-udvalg. Alle nuværende medlemmer har haft et eller flere børn som elever på skolen.