Vi har undersøgt din browser og du har ikke Adobe Flash installeret.

Klik her for at hente flash

Indmeldelse

 

 

Hvordan bliver jeg elev på Baunehøj?
For at blive optaget som elev skal du være færdig med 9. klasse og ikke fyldt 18 år den dag, du starter på skolen. Vi forventer, at det er eleven selv, der vælger skolen.

Skolen ønsker, at alle i princippet har samme mulighed for at blive optaget som elev på skolen. Derfor trækkes der lod om pladserne. Dog ønsker skolen at tilbyde et antal søskende til tidligere elever og deltagere i efterskoleuge for unge fortrinsstilling i forbindelse med lodtrækning. Derudover ønsker skolen som et led i sin profil at åbne skolen for elever, der ellers typisk ikke ville komme ind.

 

Enhver er velkommen til at kontakte skolen og oplyse elevnavn, adresse og skoleår, hvorefter skolens brochure tilsendes.

 
Skolen inviterer til forskellige åbne, offentlige
arrangementer, hvor du og din familie kan besøge skolen og fornemme atmosfæren.

 

 

 

Vedr. optagelse til skoleåret 2011-12
I marts 2010 får alle, der går i 8. klasse og er registreret i vores kartotek (sker automatisk, når man bestiller og modtager en brochure) - et brev med følgende oplysninger:

 

Hvis du er interesseret i at blive elev på Baunehøj Efterskole i 10. klasse til skoleåret 2011-2012 følger her vores optagelsesprocedure:

 

1. Trin: Vis din interesse

Du skal udfylde og sende en interessetilkendegivelse (som vedlægges brevet), så den er skolen i hænde

 

senest torsdag den 15. april 2010 kl. 12.00.

 

Umiddelbart efter modtagelsen vil skolen skriftligt (pr. e-mail eller post) bekræfte den rettidige modtagelse.

 

Optagelse sker ved lodtrækning (se lodtrækningsprocedure nedenfor).

 

2. Trin: Hvis du får en plads…

Du får besked senest 1. maj 2010 og der opkræves et 1. depositum på 1.000 kr. Indbetales depositum ikke rettidigt, mister du din plads.

 

Indmeldelsessamtale

I løbet af september og oktober måned 2010 vil vi invitere dig og din familie til et besøg og en samtale på skolen. På dette møde vil du få udleveret den endelige indmeldelsesblanket.

 

Du er endeligt optaget som elev, når skolen efterfølgende har sendt en skriftlig bekræftelse på optagelsen og 2. depositum på 1.000 kr. er betalt. (Læs om tilbagebetaling af depositum nedenfor)

 

3. Trin: Hvis du ikke får en plads…

Du får besked senest 1. maj 2010, og du bliver registreret på en venteliste (se lodtrækningsprocedure nedenfor).

 

Hver måned fra 1. oktober kontakter vi de første 15 på ventelisten, for at du kan bekræfte din interesse for at stå på ventelisten. Du vil på denne måde løbende blive orienteret om din plads på ventelisten. De resterende på ventelisten er velkomne til at kontakte skolen løbende for at høre om ventelisten.

 

Vedr. lodtrækningsprocedure:

Sådan udvælges hvem der optages som elev(som er sikret en plads såfremt forudsætningerne i den videre optagelsesprocedure opfyldes)

1.    Blandt alle rettidigt modtagne interessetilkendegivelser udtrækkes vilkårligt 66 elever (37 piger og 29 drenge).

2.    Alle tilbageværende deles i tre grupper:

a.     Elever med særlige behov, primært unge med anden etnisk herkomst.

b.    Søskende og deltagere i efterskoleuge for unge.

c.     Andre.

3.    Til gruppe a er der reserveret 9 pladser.

Til gruppe b er der reserveret 13 pladser.

Pladserne i gruppe a fordeles af skolens forstander, og pladserne i gruppe b fordeles ved lodtrækning.

Ventelister

4.    Blandt alle resterende, dvs de i gruppe a, som ikke tildeles plads, de i gruppe b som ikke udtrækkes til en plads samt gruppe c, trækkes der lod til en venteliste for drenge og en venteliste for piger.

Vedr. depositum:

1.    1. depositum tilbagebetales, hvis der mod forventning, ikke er grundlag for en optagelse efter samtalen i oktober.

2.    1. og 2. depositumbeløb tilbagebetales, når eleven har fuldført efterskoleåret.

3.       Ved afbrydelse af skoleopholdet gælder de vilkår, der fremgår af indmeldelsesblanketten.

 
Udskriv