Forsikringsdækning
Forsikring
Vi henstiller, at alle familier undersøger, hvorledes de er forsikret på familiens bestående forsikringer, og vi anbefaler, at alle har en heltidsulykkes-forsikring, der dækker personskader på eleven. Herudover anbefaler vi, at man har en privat familieforsikring - omfattende brand-, tyveri- og vandskadeforsikring på familiens egne ting samt en ansvarsforsikring, der dækker skader på andre personer og andres ting, idet skolens forsikringsmæssige dækning kun er at betragte som et ekstra sikkerhedsnet, og på nogle områder kun en grunddækning med et begrænset omfang. Skolen har en kollektiv ulykkesforsikring og en forsikring, der dækker de ting, skolen kan stilles til ansvar for, hvorimod vi ikke har en forsikring, der dækker den enkelte elevs ansvar m.v. Derfor opfordrer vi alle til at undersøge ovenstående forsikringsforhold.
Erstatning
Eleverne er erstatningspligtige overfor ødelagte ting eller bortkomne nøgler og låse. Ødelægger eleven noget af skolens inventar, bliver skaden udbedret, og eleven må betale herfor.