Vi har undersøgt din browser og du har ikke Adobe Flash installeret.

Klik her for at hente flash

Engelsk
Formål
Formålet med undervisning i engelsk er at fremme elevernes evne til at forstå engelsk tale og tekst samt øge deres evne til at udtrykke sig forholdsvis nuanceret på engelsk såvel mundtligt som skriftligt. Det er desuden formålet at give eleverne viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse set i lyset af deres egen kultur.

Indhold
FSA:
I undervisningen arbejdes der med engelske litterære tekster, non-fiktive tekster, sange, dokumentarprogrammer, film m.v. Eleverne arbejder klassevis, enkeltvis og i grupper med analyse, samtale, debat og diskussion. Projekter om specifikke emner indgår også i undervisningen, hvor eleven har til opgave at fremlægge i grupper eller selvstændigt. Der arbejdes med kultur – og samfundsforhold i engelsktalende lande, herunder værdier, normer og livsstil.

FS 10:
I det mundtlige arbejde undervises i lyrik, sange, film, artikler og fiktive tekster, hvilket er udgangspunkt for elevernes evne til at forstå sproget og formulere sig præcist og nuanceret i en given situation. Gruppesamtalen spiller en stor rolle, da alle elever her udvikler og forbedrer deres mundtlige sprog.

Eleverne undervises i klassen, enkeltvis eller gruppevis med analyse, fortolkning, debat og diskussion.
I undervisningen med det skriftlige engelsk arbejder eleverne med specifikke faglige mål. Herved forbedres deres grammatiske forståelse gennem relevante og specifikke øvelser. Endvidere er der fokus på læring af et øget ordforråd og valg af passende skrivestrategi.

Der undervises i kultur – og samfundsforhold i engelsktalende lande, herunder værdier, normer og livsstil.
Undervisningen er prøveforbedrende på henholdsvis FSA og FS 10 niveau.

 
Udskriv