Keramik
Overordnede formål:
• at arbejde kreativt med forskellige materialer, bl.a. forskellige lertyper og FIMO-ler
• at arbejde koncentreret med en opgave frem mod et slutresultat
• at opleve glæden og muligheden for personlig udvikling ved en kreativ proces
Læringsaktiviteter og delemner:
Faget „Keramik“ skal give eleverne mulighed for at udtrykke sig gennem det plastiske arbejde med ler. I undervisning arbejder vi med stentøjsler i forskellige farver og typer. Eleverne får kendskab til forskellige modellerings- og dekoreringstekniker samt deres anvendelse og virkning. Derudover arbejder vi med modellering af smykker. Her får eleverne indblik i arbejdet med FIMO-ler og dets anvendelsesmuligheder. Der laves bl.a. individuelle perler og forskellige smykker med f. eks. knytteteknikken.
Timetal mm:
Faget er tildelt 1 ½ time ugentligt og vælges halvårligt.
Prøver mm.
Faget er ikke prøveforberedende.
Obligatorisk mm.
Faget er valgfrit.
Redaktør:
Nele Anger