Filosofi
Overordnede formål:
At eleven får grundlæggende kendskab til antikken, dvs. samfundsforhold og kendskab til nogle af periodens betydeligste filosoffer; dernæst får grundlæggende kendskab til det moderne, dvs. ideer/filosofi, samfund, forandringer mm.
For en klar og frugtbar diskussion arbejdes der løbende på at opbygge og skærpe et for faget relevant begrebsapparat.
Indhold:
Undervisningen er dels et filosofi-/idéhistorisk og kronologisk forløb, hvor vi behandler udvalgte filosoffer og deres tænkning i en åben, konstruktiv diskussion. Vi gør brug af både/eller primær- og sekundærlitteratur.
Undervisningen er også tematisk og går derfor på tværs af kronologi. Eksempelvis kunne et tema være: ”Hvad er ondskab?” Temaet ville blive belyst med hjælp fra forskellige filosoffer, idéer, historiske begivenheder og herefter blive behandlet i en fælles diskussion.
Undervisningen stræber efter at imødekomme elevens behov for selv at formulere og behandle filosofiske spørgsmål til etiske, eksistentielle, politiske problemstillinger. Disse spørgsmål trækkes anonymt og behandles i en diskussion i forum.
Evaluering:
Nyt fag i år.
Timetal:
Faget er tildelt 90 minutter pr. uge i første halvdel af efterskoleåret.
Prøver:
Faget er ikke prøveforberedende.
Obligatorisk mm.:
Faget er valgfrit.
Redaktør:
Nikolaj Sander