Økonomi
Baunehøj er en privat, selvejende efterskole, hvor man betaler for ophold og undervisning. Skolen er forældrene behjælpelige med at søge statsstøtte, hvorimod der ikke kan søges SU til et efterskoleophold. Man er optaget som elev, når skolen har sendt en skriftlig bekræftelse på indmeldelsen, og når der er indbetalt depositum.
Skolepengene betales månedsvis forud, og ud over skolepenge kan der i visse værkstedsfag påløbe udgifter til materialer. Skoleåret begynder midt i august og slutter midt i juni året efter. Ferier og fridage følger stort set folkeskolen. Indmeldelsen gælder hele skoleåret, og ved indmeldelsen betales depositum, som tilbagebetales efter skoleårets afslutning.
Såfremt eleven fratræder i utide, hæfter hjemmet for fuld betaling i de følgende 4 uger. Man skal være opmærksom på, at statsstøtten bortfalder fra udmeldelsesdatoen, samt at det indbetalte depositum ikke tilbagebetales.
På Efterskoleforeningens hjemmeside http://www.efterskole.dk/ (Find din efterskole/Betalings-beregning) kan man beregne forældrebetalingen.
Skolepengene udgør på Baunehøj i skoleåret 2012/13 kr. 2.025,- pr. uge før tilskud.
Se taksttabel for skoleåret 2012/13 her
Skolepengene udgør på Baunehøj i skoleåret 2013/14 kr. 2.025,- pr. uge før tilskud.
Taksttabel for skoleåret 2013/14 her.
Forældre med væsentlig nedsat indkomst kan søge om tilskud fra puljen individuel elevstøtte. Ansøgning sendes direkte til skolens sekretær Lene Schæffer: ls@baunehoej.dk.