Forventninger og realitet

Forventninger og realitet

8. sep. 2013
Af Frederik Holm-Larsen
Jeg var en af dem som bare havde nedstemt tanken om efterskole med det samme. Min storebror havde godt nok gået på en, men alligevel var det bare ikke noget som jeg skulle. Mine forældre fik mig overtalt til at se på mindst en og så jeg kunne finde ud af hvad det var som jeg ikke gad. Jeg sagde til dem de bare ville af med mig så de fik lidt dårlig samvittighed over at sende mig af sted, som jeg kaldte det, men de kæmpede videre og vi var ude at se på Baunehøj efterskole. Vi kom kørende ned at den flotte nylavede allé og så en masse heste omkring os. Da vi kom ned til spisehuset som ligger ret centralt fik vi en rundvisning af nogle elever som kun havde gået der 2 måneder, men alligevel var det som om det allerede var deres nye og dejlige hjem.
Da vi kørte fra stedet var min holdning ændret. Jeg kiggede på mine forældre og vi blev enige om at det var stedet og vi ikke behøvede at kigge på andre muligheder.
Jeg var meget presset op til at jeg skulle starte. Jeg havde det som om, at det ikke var det rette valg jeg havde truffet. Der var ikke andet at gøre end at springe ud det.
Det blev søndag den. 11-08-2013 og dagen hvor jeg skulle videre på efterskole. Jeg kan huske jeg var bange for hvordan folk tog imod mig, og hvad det var for noget jeg var gået ind til.
Nu er det den. 08-09-2013 og det at jeg er taget på efterskole er det bedste jeg nogensinde har gjort. Jeg kan slet ikke forstå at jeg ikke havde lyst i starten. Jeg har allerede fået mig en rigtig god buddy, som kun bor 1 km væk fra mig der hjemme! Lærerne er søde og området er skønt. De 99 andre elever er rare og venlige og det er bare lykken. Mulighederne er uendelige og alting er godt.
Hvis jeg skal pege på noget jeg mangler, skulle det lige være min mor. 😉
Husk aldrig at dømme bogen på omslaget.

Share This