Friluftsliv

friluftsliv

Prøv kræfter med udendørslivet og få mulighed for at arbejde med dine grænser og rykke dem både mentalt og fysisk.
Bliv fortrolig med naturen, mens du lærer knob og stik, laver bål og mad over bål, sover under åben himmel og kigger på stjerner. Vi sejler kajak, løber orienteringsløb, klatrer og udnytter i det hele taget områdets mange muligheder for udeliv året rundt.
Du bliver udfordret når vi bruger skovens muligheder for at klatre i træer, lærer at sikre og håndtere udstyr, kende til forskellige træer samt finde spiselige planter. Skolen er omgivet af fjord og skov.

Vi bruger tid på at dygtiggøre os i primitiv friluftsliv, også kaldet bushcraft. Vores mål er at friluftseleverne har kompetencer til og er fortrolige med at være alene afsted i naturen i flere dage.

Sikkerhed:
Naturligvis lærer vi om sikkerhed og simpel førstehjælp. Du har mulighed for at opnå fortrolighed med – og sikkerhed i kajakroning i forskelligt vejr, herunder roteknikker, enkelt- og makkerredning. I klatring arbejder vi med sikringsteknik både på væg og i træer.

Vi lærer derudover at håndtere og vedligeholde både kniv og økse på sikker vis.

kanotur