Skrevet af: Thea R, Lærke, Freja B og Mathilde
Jans tunge tramp lød i spisesalen. Hans dybe røst rungede ud “de elever der har bevægelse og jord-til-bord imorgen, onsdag, skal med mig på Svanholm og plante asparges”. FUCK tænkte vi.
Onsdag morgen kl 7:30 kører bussen. Eller det skulle den havde gjordt. Men som sædvanligt skulle Lærke 117 ting inden vi kunne køre. Vi trillede ud af Landerigården, med Bruno Mars i radioen, klokken 7:40. Humøret var højt trods vores negative indstilling igår.
Da vi ankom, fik vi en MEGET grundig beskrivelse af, hvordan man planter asparges, og en rundvisning af Hannes store stenfund på marken.
Fire af os, måtte på knæ og ligge aspargesene med 20 cm mellemrum. De resterende fire, havde det luksus, stod oprejst og hvis de kedede sig, kastede de rødder i hovedet på de nedlagte.
Efter en times arbejde, holdte vi en kort formiddagspause. Jan solbadede i trillebøren. Vi fik hele historien om hans fortid som roehakker. Han tjente kassen fordi man tjente penge for arbejdet og ikke tiden. Jan var super aktiv og hurtig som ung. Vi lå og kiggede på den blå himmel og hørte lærken synge.
Vi fortsatte arbejdet. Solen skinnede, vi og lærken sang.
Vi troede endelig vi var færdige. Vi lå og hyggede i jordvoldene. Men så… Kom den onde bondemand. Han kom for fulde gardiner i sin røde traktor. Man skulle passe på man ikke endte som gødning. Vi skulle sprede hundemad som gødning på markerne.
Jan havde fået nok, og skulle pludselig hjem og vande planter.
Nu ville vi hjem. Vores bus var kommet for at hente os. Meeeen Hanne skulle lige fortælle om forskellen mellem dyrkningen af hvide og grønne asparges først. Det er meget svært og kræver godt håndarbejde at dyrke hvide asparges.
En tur med godt humør, godt vejr og en frisk og frejdig Jan.
Skrevet af: Thea R, Lærke, Freja B og Mathilde
