Min OSO-uge ….

Min OSO-uge ….

Min OSO Af Sanne Gottlob Baumgarten
På Baunehøj Efterskole har vi lige afsluttet vores OSO-forløb. Vi brugte en uge på at skrive en rapport, lave et produkt og gøre klar til fremlæggelse måske med PowerPoint eller Prezi.
Jeg var i OSO-ugen sammen med min veninde Lotz. Vi havde valgt erhvervet skuespiller og indenfor det valgte vi at skrive om kropssprog. Vi fik en uge hvor vi i ”dagtimerne” kunne vælge at få hjælp af lærerne. Man kunne også arbejde om aftenen (hvis man ville eller syntes man manglede noget). Jeg synes personligt det var meget spændende at kigge på – ikke kun kropssprog – men også erhvervet skuespiller. Vi skulle undersøge hvad uddannelsen kræver af en på uddannelsesguiden.dk. Det var en uge, hvor man kunne gøre hvad man ville, men selvfølgelig skulle der også arbejdes.
Alt i alt synes jeg det var en stille, men alligevel lidt hård uge. Jeg er glad for det min veninde og jeg kom frem til og det vi fik ud af det.

Min OSO uge og “how to skammel” projekt. Af Gustav Mogensen
Min OSO uge var baseret på tanker om fremtiden. Jeg ville gerne være møbelsnedker, så møbelsnedkeri var et oplagt emne i denne uge, nu hvor jeg havde et håndværkslokale til rådighed. Hele ugen startede simpelthen bare med at jeg skulle skrive et bilag, til hvordan man bliver møbelsnedker. Jeg skrev blandt andet, om hvor lang tid selve uddannelsen tager og at man kan læse videre og så selvfølgelig, hvor meget man ville tjene i sidste ende.

Da jeg så kom frem til selve arbejdsprocessen lavede jeg skitser af den skammel, jeg ville konstruere. Designet var unikt (formet som et par baller) og mindede lidt om en malkestol. Imens Lasse var ude og købe materialer, arbejdede jeg i mellemtiden på den skriftlige fremstilling af OSO-opgaven. Jeg researchede også på nettet og fik blandt andet inspiration fra andre designmøbler, der havde andre arbejdsteknikker, så som kile-samlinger. Da jeg fik udleveret det træ, der skulle bruge, var det ellers bare med at gå i gang. Og jeg synes bare det var rigtig fedt at kunne fremstille et lækkert produkt, som jeg selv har designet fra bunden af og bruge det i praksis. Det har været en lidt stram uge på tiden, men i bund og grund var det en rigtig fed uge. Jeg ser meget frem til at blive møbelsnedker!

Min oso Af Johan Nørgaard
Oso varer i en uge og handler om hvilken uddannelse man skal vælge. Ud fra den uddannelse skal man lave en fremlæggelse, som har noget at gøre med uddannelsen. Det er en obligatorisk selvvalgt opgave.

Jeg valgte at skrive og fremlægge om ”kortprosa”. Jeg havde en makker, som jeg forberedte mig med inden oso startede. Men da oso ugen begyndte, blev han syg og kunne ikke være med i ugens forløb. Derfor var jeg nødt til at lave det selv. Selve emnet ”kortprosa” er aldrig rigtig noget jeg har beskæftiget mig med. Jeg har tit skrevet abstrakte tekster, men jeg vidste ikke rigtig hvad for en genre det var jeg skrev i. Jeg havde snakket lidt med Bjørn (som er dansklærer og vores forfatterlinjelærer). Jeg havde spurgt ham lidt ind til hvad for en slags skrive-genre jeg skrev i. Og han mente at det var tættest på kortprosa. Så jeg kastede mig bare ud i at undersøge hvad det var for noget.

Jeg brugte intet info fra nettet, da jeg havde fundet mig en rigtig god bog. Bogen ”kortprosa” handler om kortprosa genren og dens historie. Jeg besluttede mig for at mit produkt skulle være nogle forskellige kortprosa-tekster. Jeg skrev dem i de to genrer ”fantastisk kortprosa” og ”realistisk kortprosa”. Min plan var selvfølgelig at jeg selv skulle læse dem op i fremlæggelsen. Men da jeg ikke var så glad for at fremlægge alene, så valgte jeg at lave en video af mig som fremlægger. I videoen sidder jeg i naturen nogle forskelige steder og taler. Jeg fik nogle andre til at læse mine tekster op på videoen. Det valgte jeg fordi, at jeg tænkte det ville være interessant at se hvordan de læste de forskelige tekster op. Min problem-stilling var: ”Hvad er korprosa?”. Og min konklusion var; kortprosa er en prosa tekst i kort form som har to forskelige genre, ”fantastisk kortprosa” og ”realistisk kortprosa”.

Her er to af mine tekster:

Psykiatrisk hospital (Fantastisk kortprosa)
Det overnaturlige er det naturlige for nogle mennesker. Han kunne flyve, og hun kunne sove vågen. De andre mente der var noget galt med dem. En dag besluttede de sig for at flyve til månen for at kigge på månens måne. De gravede sig ned til dens indre for at se til deres gamle lejlighed, hvor de boede for 16 år siden. De sad og kiggede ned på jorden. Og jorden blinkede til dem.

Kedelig fest (Realistisk kortprosa)
Musikken var alt for høj. Jeg havde hovedpine og ondt i maven. Jeg gad ikke den her fest mere. Jeg ville hjem. Jeg prøvede at bestille en taxa hjem, men det havde jeg ikke råd til. Folk begyndte også at gå fra festen. Jeg kunne ikke få et lift af nogle. Der var meget langt hjem. Jeg kunne ikke engang ringe hjem, da telefonen var død. Hvad skulle jeg gøre? Jeg besluttede mig får at gå hjem. Og det begyndte ikke så godt.

HundehusLærke

Min OSO-uge Af Christian Thoudal
I OSO-ugen fik vi en uge til at lave et projekt, som vi alle havde valgt efter hvad vil blive uddannet til. Fx havde Jeg valgt mit emne som tømrer fordi at jeg godt vil blive uddannet som det. Vi skulle bygge et produkt, som vi valgte skulle være et hundehus.
Jeg synes det var meget sjovt at have OSO, fordi jeg godt kan lige at havde projektuge.

Min OSO Af Otto Bruhn
OSO er en slags problemopgave, hvor du laver en problemformulering relateret til et job og så får en uge til at lave en fremlæggelse ud fra det.
I min OSO har jeg skrevet om piloten, fordi at det interesserer jeg mig meget for og det var det jeg gerne ville være da jeg var lille på grund af den smukke udsigt du ville have.
Jeg synes det har været ret fedt og have den her OSO uge fordi at jeg nyder og arbejde alene og kan godt lide man kan holde pauser når man vil.

Share This