Fællesfag

Målet med faget er at danne medborgere, som forholder sig engageret, nysgerrigt og kritisk til deres verden. Faget udspiller sig i fire temaer hen over året: Natur, Identitet, Globalt Medborgerskab og Samfundskritik. Temaernes konkrete indhold bestemmes i samråd med eleverne. Naturtemaet handler tit om klima, biodiversitet og miljøproblemer. Identitetstemaet handler ofte om køns- og kropsidentitet, seksualitet og grænser, racisme og ungdomsproblemer. Det globale medborgerskab kan handle om hvordan vi kan gøre en forskel i verden og globale problemstillinger som flygtninge og klima. Temaet samfundskritik har blandt andet handlet om overvågning, økonomisk og social ulighed og præstationssamfundet. Vi bruger også Medborgerskab til at diskutere aktuelle problemer på skolen og i samfundet.  Højdepunkter i løbet af året er temaugen Utopia – et rollespil om politiske ideologier, debataftener med ungdomspolitikere og meningsdannere, Verdensmålprojektet – en projektuge med FN’s globale bæredygtighedsmål som omdrejningspunkt og Fælles Forandring – Efterskolernes verdensmålsfestival. 

Lærere:Ronja Røskva Andersen/Ulrik Goos Iversen

Formålet med undervisningen i fælles-, morgen- og aftensang er, at eleverne bevarer lysten til at synge og at alle oplever i både bogstavelig og overført forstand, at de har en stemme. Igennem fællessangen kan vi tage store ord i vor mund, ord som vi ellers ikke vil bruge, når vi skal tale om livet. Formålet er at træde ind i et eksistentielt forhold til det danske sprog – derind, hvor der tales til hjertet.
Undervisningen i morgensang er både uddannelse og dannelse. Alle ansatte og elever forbereder og afvikler på skift morgensangen. Den enkelte lærer at formulere sig i store forsamlinger og den forberedte tale fører altid til en efterbehandlende samtale. Morgensangen er livsoplysende, både gennem det indhold sangene formidler, men i høj grad også gennem den enkelte elevs fortælling, der i hovedreglen tager udgangspunkt i elevens eget liv. Dermed lærer elever at lytte til hinanden og til at forstå, at hvert menneske har ret til sin egen fortælling og hver stemme er værd at lytte til.
Undervisningen i den folkelige fællessang sker desuden i den ugentlige aftensang, ved højskolearrangementer, weekendarrangementer samt ved utallige andre lejligheder.

Lærere: Kristian Damgaard, Frederik Brinth Christiansen, Julie Gry Karnov Pallesen, Ulrik Goos Iversen, Peder Esmann

Formålet med undervisningen i fælleskor er:

-at eleverne gennem korsang bevarer lysten til at synge.

-at arbejde med flerstemmig sang.

-at arbejde med stemmen som instrument.

-at eleven gør sig gode erfaringer med fællesskabets muligheder.

-at opleve intimitet og fællesskab i en stor flok.

Eleverne lærer stemmetræning, opvarmning, rytmik og bevægelse med henblik på at kunne synge 2, 3 og evt. 4-stemmige sange. Der vil dels være tale om danske og udenlandske sange, dels rytmis­ke men også mere traditionelle arrangementer. Hertil kommer kanons, talekor, viser, salmer m.m.

Lærere: Kristian Damgaard, Julie Gry Karnov Pallesen, Peder Esmann

Om Mennesket i Verden ligger i forlængelse af elevernes morgensange og har til formål at skabe et rum, hvor eleverne i fællesskab

• beskæftiger sig med spørgsmålet om meningen med deres eget liv og menneskelivet
• drøfter sammenhænge mellem forskellige livsopfattelser, praksisser og ideologier
• fordyber sig i temaer, som kan bidrage til at udvide deres horisont
Faget sætter fokus på spørgsmålene om det gode liv og det fælles bedste.

Lærere: Ulrik Goos Iversen + forskellige

Faget bevægelse er en del af vores dannelsesideal om Håndens, åndens og hjertets dannelse. Formålet er, at alle elever, gennem forskellige fysiske aktiviteter, får mulighed for at opdage, opleve og forstå sig selv gennem kroppen i samspil med andre. At give eleverne gode oplevelser ved fysisk udfoldelse, således at de får lyst og bliver inspirerede til og motiveret for at dyrke motion og fysisk udfoldelse i deres fritid.
Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for egen sundhed. Gennem de valgte aktiviteter får eleven mulighed for at finde og flytte egne grænser. Eleverne skal opleve, at de ved at bevæge sig og arbejde kropsligt får mere energi og overskud både fysisk og mentalt. Den måde, vi bruger vores energi på sammen med mængden af energi, vi har til rådighed, bestemmer, hvordan vi lærer, reagerer, restituerer og udtrykker os i forskellige situationer. Kroppens energiprocesser er forbundet med graden af liv i kroppen.
Mål:
1. At eleverne har en god grundform, bliver glade for at bevæge sig og være fysisk aktive.
2. At eleverne oplever, at de gennem bevægelse får mere energi og overskud både fysisk og mental.
3. At eleverne opnår en bedre kropsbevidsthed dvs. koordination, balance, yndefuldhed/ smidighed.
4. At eleverne opnår en bedre kropbevidsthed – en forståelse af at være en hel organisme af krop og sjæl.
5. At eleverne finder sammen i fællesskaber i deres fritid hvor de dyrker motion, og arrangerer fysiske lege
6. At eleverne opnår gode og varige motionsvaner.

Lærer: Peder Esmann/Kristina Stampe

Formålet med undervisningen i jord til bord er, at eleverne tilegner sig teoretisk viden og praktiske færdigheder i forbindelse med fødevarers vej fra jord til bord, således at de senere hen selv kan planlægge og varetage arbejdet i hjemmet og haven. Eleverne stimuleres til at blive aktive, kritiske og selvstændige forbrugere og producenter samt samarbejdsvillige i det praktiske, der skal udføres.
Arbejdsformer i køkkenet: Eleverne arbejder sammen i mindre hold, og har på skift ansvaret for f.eks. bagning, grønt, tilberedning af varme og kolde retter, oprydning og rengøring.
Køkkenhave: Eleverne opnår praktiske færdigheder i at så, prikle, udplante, gøde, luge og høste i drivhus og køkkenhave, samt kendskab til de almindeligste arbejdsredskaber i forbindelse med havearbejdet. Desuden får eleverne kendskab til mange forskellige slags grøntsager og krydderurters udseende, smag og duft, og de får et indblik i sæsonens varierende arbejdsprocesser. Teori: Eleverne stifter bekendtskab med begreber som økologi, markplaner, sædskifte og kompost, og de er med til at planlægge, hvilke afgrøder, der skal dyrkes i haven og sidenhen høstes og tilberedes i køkkenet.
Desuden deltager jord-til-bordeleverne i forskellige praktiske gøremål for pedellen og i køkkenet

Lærere: Tino Stott/Lasse Refsbech Bjelke Hanne Gundersen Taxbøl

Formålet med undervisningen i rengøring er at give eleverne en almen viden om grundlæggende hygiejne samt praktiske færdigheder i forskellige rengøringsteknikker. Undervisningen tager desuden sigte på at lære eleverne overblik, ansvarlighed og selvstændighed i forbindelse med rengøringen. Vi arbejder hen imod at opnå et fælles niveau for en ren skole, som det er rart for alle at færdes i.

Eleverne undervises i fremgangsmåden ved daglig samt grundig rengøring. De lærer vigtigheden af en fornuftig arbejdsgang samt rigtig brug og dosering af de almindeligste rengøringsmidler. Der undervises i forskellige gulvvaskemetoder og gives instruktion i støvsugning og pose- samt filterskift. En del af undervisningen tager sigte på indeklima, udluftning og formering af bakterier. Desuden lærer eleverne om sortering af vasketøj og vask i maskine.
Eleverne har 1 ugentlig rengøringslektion samt et længerevarende forløb ved skoleårets start og slutning.

Lærere: Huslærerne

Som en del af undervisningen har husmødet til formål at lære eleverne at leve og deltage i en demokratisk hverdag. Med udgangspunkt i en demokratisk mødeform med f.eks. dagsorden, mødeleder og ordstyrer har den enkelte mulighed for at komme til orde med meninger, tanker, idéer og evt. problemer, af såvel personlig, lokal som global karakter. Eleverne træner herved færdigheder i at formulere og udtrykke sig i forhold til andre, udvise tolerance for medmennesket, opøve social forståelse, kommunikation og et socialt samvær.
Husmødet er et lille forum hvor der kan diskuteres/ samtales om interne emner, punkter fra/ til morgensang, Om Mennesket i Verden, Medborgerskab, medarbejdermøde eller hvad der ellers rører sig globalt eller lokalt.
Husmødet arbejder ud fra en dagsorden. Der kan vælges en mødeleder, ordstyrer og referent som sidder i en periode, bestemt af husmødet.

Lærere: Huslærerne

Formålet med den selvvalgte opgave er, at den skal give eleverne mulighed for at arbejde selvstændigt med et selvvalgt emne, som har sammenhæng med den enkeltes uddannelsesplan. Den obligatoriske selvvalgte opgave udarbejdes af alle elever som en del af undervisningen i henhold til ministeriets Bekendtgørelse om den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse.

Undervisning er inddelt i tre faser.

Fase 1. Eleverne bliver undervist i, hvordan man udarbejder en sådan opgave.

Fase 2. Her udarbejder eleverne dispositionen til deres opgave. I denne fase begynder eleverne ligeledes at indsamle data, sortere og bearbejde disse

Fase 3. Eleverne udarbejder selve opgaven. Eleverne har i denne fase mulighed for individuel vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af opgaven.