Linjefagsdagene

Linjefagsdagene

Linjefagsdagene varede fra torsdag til fredag. På linjegagsdage er vi sammen hele linjefaget og får lavet nogle ting vi ellers ikke ville have tid til. Det er nemmere at fordybe sig i noget og få et godt sammenhold på linjefaget.
Her har jeg samlet nogle få tekster fra alle linjefagene, så I kan få et indblik i, hvad der sker på hvert linjefag.

Linjefaget Idræt

Det første vi gjorde om torsdagen var, at vi ryddede lidt op efter høstfesten. Så tog vi alle sammen vores cykler og tog ud på en cykeltur. Vi cyklede ned til Brugsen og Peter købte is til os. Vi spiste dem, mens vi snakkede om idræts fremtid.

Fredag gjorde vi klar til åbent hus og klippede buske. Vi skulle sætte en scene op og gardiner på taget. Efter frokost spillede vi noget Volleyball. Det var virkelig sjovt.

Linjefaget Design

Torsdag tog vi til Roskilde ved 11:30 tiden med offentlig transport. Det var rigtig hyggeligt at få købt stof og få lov til at blive inspireret til tøj vi kunne sy. Alle fra design får 600 kr. til i løbet af året at købe stof for.

Fredag begyndte vi at sy ud fra de ideer, vi fik torsdag. Man får meget frie tøjler i design og man kan lave, hvad man vil.

Linjefaget Kokamok

De her linjefagsdage har været de sjoveste og mest spændende nogensinde. Vi har gået og hygget os, haft det sjovt og har bare chillet. Selvfølgelig har vi også arbejdet, men vi har formået at gøre arbejdet sjovt med musik og spas. Torsdag gjorde vi hele køkkenet hovedrent. Det lyder trist, men vi klarede det, og det var faktisk ikke særlig slemt. Freddag lavede vi kage til det åbent hus arrangementet, der var om søndagen. Alt i alt har de her to linjefagsdage været dejlige, især hvis du var en “Kokamok’er”.

Linjefaget Ridning

Under linjefagsdagene på ridelinjen har vi renoveret vores ene staldbygning. Alt inventar har vi revet ned og bygget det op med nye materialer. Det har været en vildt cool oplevelse at kunne have indflydelse på omgivelserne, man bor og har undervisning i. Derudover red vi både dressur og spring som til normal undervisning.

Linjefaget Håndværk

Vi har lavet en masse de to linjefagsdage, nogen laver en hængesofa, som kan gynge! Så er der to elever der laver et skakbord som kan have to skuffer til brikkerne. Nogen laver stole, som kan bruges til at slappe af i. Og nogen laver natbordere, som de kan bruge til værelserne, eller derhjemme.

Linjefaget Musik

på musik – linjefag har vi spillet hele vores repertoire af sange igennem op til flere gange. Så har vi øvet os på vores egne numre på individuelle instrumenter, samt at vi har øvet forskellige opvarmningsøvelser i fællesskab, som var udtænkt af forskellige elever fra musik linjefag.

Vi startede torsdag ud med at moste æbler. Marcus jammede med guitar Det var en ganske kreativ dag.
De følgende dage gik så med lidt musik og lidt vinduespudsning.

Linjefaget Friluftsliv

Da vi havde linjefagsdage øvede vi os i at sejle kajak. Vi startede med at rydde op og finde aktiviteter til efterskolernes dag. Vi spiste vores madpakker og fik et par timer fri til at pakke. Så mødtes vi og skulle sejle ud på en ø for at overnatte derude. Da vi havde hentet vores ting, skulle vi slå en bivuak op og andre lavede bål.  Vi lavede noget mad, og nogle gik i seng. Bålet var stadig i gang, og vi var nogle, der blev og lavede snobrød. Vi stod op fredag og fik havregrød og pakkede lejren ned. Så sejlede vi tilbage og fik fri.

Linjefaget Forfatterlinjen

Til linjefagsdagen på forfatterlinjen tog vi på J. F. Willumsens museum og skrev ekfraser om malerierne, samt vi brugte meget tid på at forberede et oplæsningsshow til det kommende åbent hus arrangement den 29/9, hvor vi læste vores ekfraser op og lavede et slags lysshow, vi lavede også nogle små foldere med alle vores værker, det var meget intenst arbejde og tog rigtig lang tid, men det var også virkelig interessant og sjovt at lave, og det var virkelig fedt at have rigtig god tid, så man kunne gå i dybden med det.

Share This