”Vejning af hjertet” – Teateranmeldelse + billeder

”Vejning af hjertet” – Teateranmeldelse + billeder

Så har Baunehøj gjort det igen. I løbet af en uge er der stablet en fantastisk fortælling og et visuelt flot teaterstykke på benene. Temposkift og kontraster som fx larm/stilhed, høj musik/stille tale og lys/mørke markerede overgangen mellem det overfladiske og dybe, det gamle og det nye, liv og død og liv (igen). Det må kræve overholdelse af hundredevis af små og store aftaler når lys, musik, sang, dans, billeder, effekter og mennesker skal finde sammen i det mørke teaterrum. 98 elever – på scenen, foran scenen og bag scenen vidner om et virkelig godt samarbejde og godt forarbejde.

Jeg er sikker på, at stykket kan forstås og fortolkes på mange måder – her er hvad jeg så, hørte og oplevede.

På vej hen til min stol måtte jeg passere en ”bådebro” og en stor hvid jolle. Den hvide båd skulle senere vise sig at spille en central rolle i sidste halvdel af oplevelsesrejsen, som omhandlede sejladsen (Egypt style) til dødsriget.

For mig at se, var jeg tilskuer på en rejse fra det (i nogle tilfælde) overfladiske forhold mellem kærestepar, eventyr om kærlighed (Klods Hans, Lady & Vagabonden, Romeo & Julie) til brud og kærestesorger. Denne del af rejsen blev styret og afbrudt af game masteren fra spillet ”Samleje –ludo” med undertitlen ”knald & fald”.

Herfra gik det videre til en meget dybere videnskabelig forklaring på kønnenes tiltrækningskraft (muntert illustreret ved 7 forskellige ”pardanse” omkring høje cafeborde) for til sidst at sejle (gennem menneskelige bølger) til dødsrigets port, hvor alle ens handlinger (både det man har gjort og ikke har gjort) skal måles og vejes… for at finde ud af om ens døde sjæl skal fortæres eller genfødes og følge solguden Ra på den daglige rejse over himlen – Nøjagtigt som solen gør det hver morgen i øst.

Eller måske ligesom Baunehøj… der hvert år må genopfinde sig selv? J

Dejlig musik og sange – skønne dansere. Flotte kostumer og maskeringer. I forstår at underholde. Tak for en rigtig dejlig oplevelse.

Også en speciel tak til William Ascanius (elev) som jeg var så heldig at møde efter forestillingen. På trods af sne og kulde – og intet overtøj – gav han sig tid til lige at sætte de sidste begreber på plads omkring Ra og Ani’s Book of the Dead på plads.

24.01.2015 Lisa Seehuusen, Væksthuset (Lisa sidder i Skolekredsens bestyrelse, hvor hun bl.a. er Væksthusredaktør)

SE FLERE TEATERBILLEDER I GALLERIET – fotografer: Amanda Tang og Henning Hjort

 

Share This